Forside Klubben Uddannelse Aktiviteter Links Kontakt
DYK LOG
AMFORA GUIDE
Amfora dyk log
Her kan du se hvor Amfora's ture er gået hen de seneste år.

Se også Amfora's blog, hvor du oftest finder uddybende rapporter fra de forskellige ture.


År2005
Måned06 (Juni)
Dag04
StedKullen
Dyk typeNatur, Weekendtur
Antal deltagere15
Turpris pr. deltager750
Bemærkninger om turenVi skulle godt nok have dykket på Hallands Väderö, men vejret gjorde at vi måtte en tur til nordsiden af Kullen, hvor vi fandt et par gode spots. Der blev både set hummer, taskekrabbe, torsk og naturligvis skulle de små havkaruser fodres med muslinger. Så selv om vejret ikke var optimalt på denne week-end tur, så gav vi ikke op og fik alligevel vredet nogle gode dyk ud af Kullen denne week-end. Hytterne på campingpladsen oppe ved Torekov var glimrende og kan klart anbefales til fremtidige ture.

År2005
Måned06 (Juni)
Dag02
StedFusion H10
Dyk typeVrag
Antal deltagere5
Turpris pr. deltager120
Bemærkninger om turenDet var et rigtigt lortevejr, med silende regn - men for rigtige dykkere betyder vejret jo intet. Efter at have konstateret at der var for meget strøm på minestrygeren gik turen til Fusion. På vraget var der <½m sigt, bæl mørkt og en svag strøm. Dog stod alle søliljerne i fuld flor så helt galt var det heller ikke. Det gælder bare om at finde det positive i ethvert dyk.

År2005
Måned05 (Maj)
Dag29
StedCharlotte Amalie
Dyk typeVrag
Antal deltagere6
Turpris pr. deltager100
Bemærkninger om turenDen første tur med fotogruppen. Turen gik til Svenskeren som viser sig at hedde Charlotte Amalie. Smukt navn, og det er vraget også. Vejret drillede, sol, men en kraftig blæst med en del strøm gjorde det vanskeligt at komme ned og binde på vraget. En tur i bølgerne tærer på kræfterne, så ikke alle fotografer fik tid på bunden. Et par billeder blev det dog til, se under nyeste billeder. Steen

År2005
Måned05 (Maj)
Dag26
StedDannebroge
Dyk typeVrag
Antal deltagere12
Turpris pr. deltager125
Bemærkninger om turenVejret var ikke perfekt, men vores tilladelse skulle bruges. Vi benyttede derfor 3 store både. Det var som altid spændende at se vraget, dog var mange detaljer væk i forhold til tidligere dyk. Der var ikke mange knogler samt maritimt udstyr tilbage. Dog var der mange kanonkugler spredt rundt. Vi fik 40 gode minuter.

År2005
Måned05 (Maj)
Dag05
StedStrömstad
Dyk typeNatur, Uddannelse, Weekendtur
Antal deltagere38
Turpris pr. deltager1400
Bemærkninger om turenÅrets Kristi Himmelfartstur blev i sidste øjeblik omdirigeret fra Lysekil til Strömstad - med bedre indkvartering til føge, og dykning på samme høje niveau som i Lysekil.

År2005
Måned05 (Maj)
Dag01
StedJohannes L.
Dyk typeVrag, Uddannelse
Antal deltagere7
Turpris pr. deltager100
Bemærkninger om turenIgen en fantastisk dykkerdag med fuldstændig fladt vand og perfekt vejr, hvilket vil sige en lille smule overskyet, så det ikke blev for varmt at iføre sig tørdragt. Der var en del andre end os der dykkede på vraget den dag, men vi fik alligevel nogle gode dyk med fin sigt, samt givet vores elever et lille indtryk af vragdykning og let penetrering. De var meget begejstrede og jeg tror at vi har et par rigtig hardcore vragdykkere på vej. Jürgens

År2005
Måned04 (April)
Dag24
StedHelsingør
Dyk typeNatur, Uddannelse
Antal deltagere8
Turpris pr. deltager80
Bemærkninger om turenPå denne solbeskinnede vindstille dag var det nærmest svært at bevare pessimismen. Vi fik afsluttet vores Basic Nitrox kursus og fik tilmed rigtig god dykning med sigt på +10 meter og Frank fandt PADI vraget efter utallige forsøg. Endnu engang var der meget at se på med en del fladfisk og jeg og min makker så et par rigtig store flotte snegle. Igen en perfekt dykkerdag.

År2005
Måned04 (April)
Dag16
StedHelsingør
Dyk typeUddannelse
Antal deltagere8
Turpris pr. deltager100
Bemærkninger om turenVores elever skulle aflægge bjærgeprøve, og det kan vel kort konstateres, at det kræver øvelse at bjærge en nødstedt dykker i strømfyldt farvand. Så vi fortsætter med at øve. Bagefter var der tid til lidt rekreativ dykning, og det gik starks bedre. Vi havde høj klar himmel og totalt vindstille. En ualmindelig dejlig dykkerdag - igen!!! Jürgens
Forrige 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 Næste