Forside Uddannelse Aktiviteter Set & sket Links Kontakt
HISTORIE
FACILITETER
MEDLEMSKAB
CERTIFIKATER

Amfora's historie

Dykkerklubben Amfora blev grundlagt i 1983 af en række personer, hvis interesse for dykning var så stor, at de forlod en anden klub, for udelukkende at koncentrere sig omkring dykkersporten.

Både Amfora og selve dykkersporten har undergået en rivende udvikling i den tid der er gået siden klubbens begyndelse. Amfora har fulgt med udviklingen og er i dag en moderne klub, både hvad angår holdninger og udstyr.

Amfora startede med kun at dykke i Danmark, men da adgangen til eksotiske rejsemål kom ned i et prisleje hvor de fleste kan være med, begyndte klubben også at arrangere dykkerture til spændende koralrev med hajer og farvestrålende fisk. Norden er dog stadig vores foretrukne dykkerområde, og den svenske skærgårdskyst indgår som en naturlig del af vores uddannelsesprogram. Amfora er vokset støt gennem årene og tilbuddet af sociale arrangementer er fulgt med.

Vi vil gerne være en dykkerklub hvor hele familien kan være med, også de der ikke dykker, og vi er stolte når vi kommer hjem fra en tur, hvor både dykkere og familie har haft en god oplevelse.

I de senere år er også mere teknisk dykning kommet på programmet. Vi uddanner selv i dykning med Nitrox, og flere af vores medlemmer er uddannet Trimix dykkere og arrangerer ture til +40 meter.